Georg Jensen smykker – de mest populære smykker

smykker

Georg Jensen er måske et af de mest populære og anerkendte mærker, vi har her i Danmark. Mærket står bag smukke og tidsløse designs af både boligtilbehør, sølvtøj og andre produkter til hjemmet. I Georg Jensens sortiment findes også smykker, der ligesom de øvrige designs er præget af den elegante skandinaviske stilrenhed, der har gjort Georg Jensens designs så populære. Gennem årene har mærket skabt flere smykker, der i dag kan anses som vaskeægte klassikere.

Om Georg Jensen smykker

Sølvsmed og designer Georg Arthur Jensen stiftede i 1904 en sølvsmedje, som bar hans eget navn. Hidtil havde han uddannet sig på Det Kongelige Danske Kunstakademi og sidenhen udstillet sine skulpturer flere steder i København og senere også i Rom, Firenze og Paris.

Efter hans sølvsmedje var blevet en kæmpe succes, åbnede han i 1912 sin egen butik i København og siden mange andre steder i verden. I dag er Georg Jensens designs endnu meget populære både i Danmark og i store dele af det resterende af verden. Mærket fortsætter med at producere designs i samme stilrene, elegante, skandinaviske stil som de oprindelige designs fra starten af 1900-tallet. Georg Jensen smykker betragtes også den dag i dag som noget af det fineste, Danmark har at byde på inden for smykkedesign.

Georg Jensens Daisy Marguerit

Et af de mest populære og kendte smykkedesigns fra Georg Jensen er Margueritten. Designet kan i dag betegnes som lidt af et ikon inden for dansk smykkedesign og altså også et af de absolut mest populære Georg Jensen smykker. I dag fås Georg Jensens Marguerit i en række forskellige variationer fra den klassiske forgyldte version med hvid emalje på bladene til versionen i sølv med sort emalje på bladene.

Margueritten har været populær i flere generationer og gives den dag i dag endnu ofte til konfirmationer og lignende. Den fine og feminine blomst findes både på ringe, armbånd, halskæder og øreringe.

Georg Jensen Moonlight Grapes

En anden meget populær serie af Georg Jensen smykker, er serien Moonlight Grapes. Som seriens navn også antyder, er smykkernes design inspireret af vindrueklaser med sine smukke, metalliske druer, der sidder side om side i forskellige størrelser på både halskæder, ringe, armbånd og øreringe. Serien fås både i sølv og guld og de fine klaser fås i mange forskellige variationer. Serien er med sin elegance og enkelthed blevet en af Georg Jensens mest populære.

Georg Jensen Fusion

Blandt Georg Jensen smykker, hører Fusion-serien også til en af de mest populære. Denne serie lader dig sammensætte dit eget smykke ud af en lang række forskellige kombinationsmuligheder. Især ringene i Fusion-serien er populære. Her fås en midtering og to enderinge, som kan sammensættes på forskellige måder. Vælg mellem rødguld, hvidguld eller rosaguld og forskellige varianter med brillanter, diamanter, safirer i pink eller blå og smaragder. Du får altså et personligt smykke, som stadig bærer præg af den elegance og tidsløshed, som gør sig gældende for alle Georg Jensen Smykker. I serien findes også øreringe, halskæder og smukke armringe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.