3 fantastiske grunde til at drikke te

Grøn Te, The fra Kina, Japan, Indien og Azorerne – der findes et utal af te-typer og oprindelsessteder tilpasset enhver smag, og måske er det også derfor at så mange danskere dagligt drikker te.

Te er gennem tiderne blevet anvendt som naturlægemiddel i adskillige kulturer, til behandling og forebyggelse af en lang række lidelser, og nyere forskning bakker fortidens antagelser op.
Især grøn te (Camellia sinensis) er blevet påpeget som et effektivt middel mod adskillige af livets mange skavanker, grundet fremstillingsprocessen, der skåner og bevarer te-plantens gode egenskaber.


Det er disse naturlige egenskaber, der har ledt til disse 3 fantastiske grunde til at drikke te dagligt: Både for hyggens og helbredets skyld.

Te fremmer et godt helbred

Det er endnu ikke bevist gennem forskning, men en række studier under udvikling arbejder på at påvise hvorledes antioxidanterne fundet i især grøn te, medvirker til neutraliseringen af frie radikaler i kroppen, og derved er med til at forebygge forskellige former for kræft.

Frie radikaler er med til at ødelægge kroppens celler, hvilket er grunden til at individer med et forhøjet antal af disse er mere modtagelig overfor kræft, hjerte- og lungelidelser, samt en lang række andre degenerative sygdomme. Samtidigt, er det blevet konkluderet af forskere, at daglig indtagelse af 4-5 kopper te, kan være med til at beskytte kroppen mod at udvikle nogle af de enzymer, der forbindes med kræft.

Te er også med til at sænke kolesterolindholdet i blodet, og kan lindre symptomer på ledigt og andre inflammatoriske sygdomme. De store mængde C-vitaminer i te, booster immunforsvaret på en naturlig måde, og beskytter derfor også mod de mere daglige sygdomsfarer, såsom forkølelse.

Te giver en sund og glat hud

Te er dog ikke kun godt for helbredet, men fører også til en sundere og mere glat hud, og kan afhjælpe hudproblemer såsom akne og psoriasis. Dette skyldes at især grøn te indeholder store mængder polyphenoler af typen catechinerne (EGCG)

EGCG molekyler er yderst rige på antioxidanter, der normalt kun findes i frugt, grøntsager og visse kornsorter. Det er disse antioxidanter, der er med til at bekæmper infektion og betændelse i kroppen, og i de øverste hudlag. Indholdsstofferne i te, kan også føre til en mere jævn hudtone over hele ansigtet, og kan derved være med til at mindske røde og hævede områder, da te indeholder naturlige antihistaminer, der modvirker hud-irritation.

Te er godt for hukommelsen

Te, især af den grønne variant, er med til at øge produktionen af neurale progenitorceller i hippocampus (Den del af hjernen, der er ansvarlig for indlæring og hukommelse). Disse celler er yderst vigtige, da de med til at danne de neuroner, der agerer drivkraft bag enhver hjerneaktivitet og kan derfor øge koncentrationsevnen og bedrer hukommelsen.

EGCG stoffet der findes i te, er en naturlig hæmmer af proteinet beta-amyloid, der oftest forbindes med Alzheimers. Forskning fra Florida har været med til at påvise, hvorledes denne naturlige hæmning, kan lindre nogle af de værste symptomer på lidelsen, og ved dagligt indtag endog være med til at forebygge udviklingen af den frygtede sygdom.

Med så mange fordele, er det ikke et under at te er en af de meste foretrukne drikke på verdensplan.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *