Kender du Kay Bojesen?

kay bojesen i værksted

Ringer der ikke en klokke for dig, når navnet Kay Bojesen nævnes, så nikker du helt sikkert genkendende, hvis du hører, at han var designeren bag de meget berømte figurer af træ som abe og fugle, som ses alle vegne.

Danmark har været vugge for adskillige store og verdensberømte designere og arkitekter, Kay Bojesen er blot en af mange, men måske en af de allerstørste vi nogensinde har haft. I denne artikel kan du blive lidt klogere på denne spændende mands historie, en ener der skilte sig ud fra flokken, gik sine egne veje og endte med at blive kendt for sit legetøj over hele jorden, selv længe efter sin død.

Kaj Bojesen – en stor dansker

Kay Bojesen blev født i København i 1886, hans far var redaktør og moderen kunstner, så de kreative evner kom allerede ind med modermælken.

I 1910 blev Kay Bojesen uddannet sølvsmed i en af Københavns mest estimerede sølvsmedjer. Han arbejdede indenfor faget i flere år og kom i den forbindelse også ud på flere inspirerende rejser.

Da en dansk konkurrence om at designe legetøj blev udskrevet i 1922, deltog Kay Bojesen med fire ting, der alle var fremstillet af træ. Inspirationen til disse solide stykker legetøj hentede Kay Bojesen hos sin søn, der som andre børn, tit ødelagde sine ting under hårdhændet leg. I 1932 åbner Kay Bojesen kælderbutik og værksted centralt i København og dette bliver ophavsstedet for alle de dejlige figurer og dyr, som stadig produceres i dag. Det bliver til 26 innovative år her og da Kay Bojesen går bort, drives legetøjsvirksomheden videre af enken helt til 1986.

Rettighederne til de smukke ting i træ ejes i dag af en stor dansk designvirksomhed, der forvalter den legendariske arv på fineste vis og derfor medvirker aktiv til at Kay Bojesens legetøj stadig har den gamle kvalitet og når ud til nye generationer. Flere designs, der ikke har været produceret længe, er også blevet taget op og kommet ud i butikkerne igen.

Kay Bojesen kunne noget ganske særligt som formgiver, han havde helt klare holdninger til kvaliteten af sit arbejde og formåede alligevel at bevare den nysgerrige og barnlige gnist i sit virke hele livet igennem. Han var en flittig herre med højt humør og fremstillede ikke bare de udtryksfulde og helt unikke trædyr, men producerede også bl.a. smykker og bestik.

Klassiske Kay Bojesen figurer købes på nettet

På nettet finder du alle de klassiske og næsten ikoniske Kay Bojesen figurer, her er det let at handle eller finde de gamle og de genproducerede figurer, som man kan ønske sig. Oprindelig er de mange fantasifulde figurer tiltænkt børn og beregnet til leg, men de så flotte, at de ikke bare tiltaler børn, men også voksne barnlige sjæle, der nyder at se på dem i reolen, hvor de pynter og udstråler ren livsglæde. Gode gaver til alle aldre, da de er så holdbare, både i udtryk og fremstilling, at de kommer til at gå i arv i flere generationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *